FAQ

Jeg har allerede en pizzasten – behøver jeg så bagestål?

Ikke hvis du er glad for din pizzasten, og den giver dig den sprøde pizza du gerne vil have.
Bagestål har den fordel, at stålet kan absorbere og afgive mere varme 20 gange bedre end en stenplade, og kan derfor give sprød pizza, lækkert bagværk og mange andre lækre resultater i køkkenet, hurtigere og bedre end en pizzasten kan.

Hvor tyk skal stålpladen være?

Svar: 10 mm, hvis du er kompromisløs, 6mm, hvis du synes pladen er for tung, men stadig vil have den vilde effekt af at bage på tysk stål.
Vi har i vores værdigrundlag en bestræbelse efter, at kun det bedste er godt nok. Opvarmningen er den samme (+/- 5 minutter) i alle tykkelser, hvis den får ca 40 min på varmluft. Og fysikken bag taler sit tydelige sprog. Større massefylde = bedre og jævnere varmeoverførsel. Derfor har vi siden vi startede i 2014 kun fokuseret på 10 mm. Bagestål af denne tykkelse kan optage varme 20 gange bedre end en pizzasten og give en lækker sprød pizzaskorpe på kun 4-5 minutter, hvis du har opvarmet pladen korrekt. Men flere kunder har efterlyst en lettere plade og vi har nu udviklet en 6 mm plade, som vejer ca 50% mindre. Den er absolut ikke 50% ringere. Pizzaerne bliver færdige ca et minut senere og brød en smule mere, så man har stadig med en meget potent varmeleder at gøre!

Er der forskel på bagestål?

Ikke på stålet som sådan. Bagestål er stål, og kan derfor ruste. Det er tykkelsen, der gør den store forskel. Vores 10 mm plade er velegnet til alle typer bagværk. Det er  tykkelsen, der er afgørende for evnen til at absorbere og lede varmen jævnt over i dejen, eller hvad du nu tilbereder. Men vores 10 mm er TUNG! Derfor har vi udviklet en 6 mm, der er ca 50% lettere, men stadig har en imponerene effekt!
Diablosteelpladen er som nævnt ikke lavet af rustfrit stål, så det er derfor vigtigt at du IKKE vasker den med vand eller kommer den i opvaskemaskinen. Pladen er overfladebehandlet med olie og er nem at rengøre, og du vil som regel kunne nøjes med at børste den af, men HUSK at lade den køle af, gerne til dagen efter. Læs mere her

Kan jeg afhente pakken hos jer?

Ja, selvfølgelig! Du er altid velkommen på Østerbro, Kbh eller i Haderslev. Ring eller skriv, så aftaler vi nærmere om afhentningstidspunktet. Du sparer da også 10% ved at bruge rabatkoden “selvhenter”.

Kan min ovn virkelig holde til en 11 kg tung plade?

Vi har endnu ikke hørt om ovnnedbrud eller ødelagte køkkener pga Diablosteelpladen. Det er korrekt, at vores bagestål er noget tungere end andre, men det er fordi vores plade er tykkere. Og ja, din ovn kan godt holde til den, hvis du altså har en ovn der er i almindelig god stand.

Hvad er målene på pladen?

  • 35×40 cm.
  • Diablopladen er 6 mm tyk og vejer 6 kilo.
  • Diablo PRO er 10 mm tyk og vejer 11 kilo.

Er der gratis fragt?

Ja, vi tilbyder som de eneste bagestål med gratis fragt!

Vedligeholdelse

  • Brug IKKE sæbe og kom IKKE Diablopladen i opvaskemaskinen. Det er stål, der kan ruste. Hvis pladen bliver våd, så lad den ikke lufttørre. Tør den ren med et viskestykke hurtigt efter.
  • Diablopladen er olieret med økologisk rapsolie og vil kunne holde sig pæn i lang tid, men det kan ikke undgås, at pladen får skjolder – især hvis man bruger den som stegepande på grillen.
  • Efter brug er pladen brændende varm i lang tid. Vent til dagen efter, og man kan som regel børste asken fra ost og mel af med en stiv nylonbørste. Oftest er det nok at stryge asken af med hånden.
  • Hvis stålet begynder at se tørt ud, eller der kommer små rustpletter på er det en god ide at give pladen ”den store tur”:
    • Skrub pladen med sandpapir (korn 180) på en slibeklods i cirkelbevægelser. Læg ekstra kræfter i, hvor pladen er blevet plettet af ost og fyld. Børst derefter pladen af med en børste og rens den i lunt vand.
    • Hæld rigeligt med rapsolie eller solsikkeolie (ikke olivenolie) på begge sider og gnid det ind med et viskestykke eller køkkenrulle.
    • Tør det overskydende olie grundigt af med et viskestykke eller fnugfri klud og læg pladen i en ovn en time på 200 grader.
    • Lad den køle af og den er næsten som ny.
    • Pladen vil blive mørkere jo mere den bliver brugt.