Dette er en historie om en virkelig kedelig pizza, en Volvo Amazone, englen Gabriel og et stykke stål, varmt som ind i hel…

Vi starter i Sønderjylland

Historien om Diablosteel tager sin spæde begyndelse på Haderslev Kaserne tilbage i 1991. To sprøde ungersvende aftjener deres værnepligt sammen. Et venskab formes der i mudderet.
Da værnepligten er aftjent sker der det, som ofte sker i den alder: De to ungersvende får travlt med livet, stifter familie og den ene rykker fra Sønderjylland til Hovedstaden.

En slatten pizza føder en drøm

Det er Thomas, der er rykket tilbage til det sjællandske. Her bor han nabo til en tvivlsom fastfoodbiks, som – omend tvivlsom – jævnligt frekventeres. Indtil han en dag kommer hjem med den pizza, der ændrede historien.

At kalde det smeltede stads på pizzaen for ost, ville være et ufortjent kompliment. Pepperonien smagte af virkelig billig spegepølse, skorpen var kedelig og bunden slatten og ubagt.

Det kan jeg fa’… gøre bedre selv

Pizzaen vækkede iværksætteren i Thomas, der gik i gang med at eksperimentere med at bage den perfekte pizza. Han købte sig fattig i alskens pizzasten, forskellige typer mel og brugte mange timer med at lege i køkkenet.

Der skulle forbavsende lidt til at skabe en bedre pizza end den før omtalte – men bedre var ikke godt nok for Thomas. Det bliver til ren videnskab for ham, og han kaster sig over bogen ”The Modernist Cuisine”, hvor han læser om bagestål for første gang.

Det må kunne gøres billigere….

Thomas svinger kreditkortet og køber sig et bagestål. På det tidspunkt er The Cooking Lab på Long Island i New York det eneste sted, der forhandler bagestål. Stålet i sig selv var ikke for alvor dyrt. Det var det til gengæld at få fragtet 11 kilo massiv stål over Atlanten, og hans første bagestål endte med at koste ham flere tusind kroner.

Men det var alligevel pengene værd, for nu begyndte Thomas’ pizzaer for alvor at ligne noget…

Og her kommer englen ind i billedet

Vi springer lige for en kort bemærkning ud på motorvejen et sted ved København. Her er Thomas’ søster kørt i stykker i sin Volvo Amazone fra 1964. Som en engel sendt fra himlen, trækker en bil ind til siden for at hjælpe. Her møder vi for første gang Gabriel.

Gabriel er fra Argentina. Han er uddannet smed og så kan han noget med biler. Og med sin sydamerikanske charme forsøger han ikke alene at få bilen til at køre igen – men også at få noget kørende med Thomas’ søster. Der er mere held med bilen end søsteren. Man kan ikke vinde i alt. Sådan er livet.

Men Gabriel vandt også en ven…

Han mødte nemlig Thomas og de faldt i snak. De spiste pizza og Gabriel lyttede til Thomas’ drøm om at lave den fuldendte pizza, og… Vent nu lige… Gabriel var jo smed… Han kunne da snildt lige fikse sådan en stålplade til Thomas.

En sindig sønderjyde træder til

Thomas bager så mange pizzaer, at han er nødt til at have hjælp til at spise dem. Derfor inviterer han sin gamle soldaterven Ole over fra Haderslev, og Ole har sin kone Hanne med.

Med til historien hører, at Thomas på dette tidspunkt netop er blevet far til tvillinger, så mens de nybagte forældre løber lidt halvpaniske rundt for at balancere både værtsrollen og forældrerollen, sidder Ole og Hanne i stuen og nyder de nybagte pizzaer.

Da babyerne sover drager de to soldaterkammerater ud i det Københavnske natteliv for at pleje venskabet. Det ender i en sen nattetime på 90’eren på Gl. Kongevej, hvor de – fulde af gode øl og kærlighed til livet – beslutter sig for, at vejen til at være mere sammen, er at lave en virksomhed.

Et pizza-imperium grundlægges

”Vi skal være gode sammen. Vi skal have det sjovt – og så skal vi spise masser af god mad!”

Måske ikke verdens mest avancerede forretningplan, men grundlaget var bestemt solidt.

Da de lidt senere på morgenen plejede deres ømme hoveder med kaffe over morgenbordet, blev de enige om, at det ikke bare var for sjov. Det var det, de skulle. Bare som et hyggeprojekt i fritiden, så de havde en god undskyldning for at være mere sammen, lave god mad og nyde livet.

I starten var det mest en leg

Vi eksperimenterede med Gabriels bagestål. Gabriel havde i mellemtiden opgivet kampen om søsteren, var rejst tilbage til Argentina og havde efterladt Thomas med et solidt aftryk af taknemmelighed i livet.

Ole og Thomas arbejdede nu videre med den erfaring, de havde fået gennem de først eksperimenter. På Oles landsted i Sønderjylland byggede de pizzaovne i haven, legede med bagestålet på grillen og fik bagt usandsynligt mange pizzaer og brød, som de ikke selv kunne spise. På den måde stiftede en større og større del af vennekredsen bekendtskab med bagestålet, og langsomt begyndte et egentligt salg at komme i gang.

Det vi laver skal være sjovt

Livet handler om at have det godt. Nyde god – hjemmelavet – mad, være sammen og samle på gode stunder. Alt det har Thomas og Ole fået realiseret gennem den virksomhed, de grundlagde den nat, på Simon Spies’ gamle stamværtshus 90’eren. ”Vi er som Yin og Yang – vidt forskellige. Men vi er lige store legebørn og vi elsker god mad”, fortæller de.

Vi er drevet af lysten til at lave god mad – og nyde den, ikke mindst. At vi sælger vores Diablosteel bagestål til andre, der har det ligesom os, er bare en fed bonus. Vi har gjort et hobbyprojekt til en livsstil og vi kan se i vores efterhånden store netværk, at kærligheden til god mad og sprøde skorper er stor.

”Når jeg kigger ud af vinduet, og ser kunder forlade grillen på den anden side af vejen med en pizza… Ja, så har jeg faktisk lidt ondt af dem”, fortæller Thomas. ”De skulle bare vide hvor let det er, at lave den perfekte pizza i sin egen ovn.”