Hokkaido pizza

Surdejspizza med hokkaido græskar og chorizo

Opskriften er i samarbejde med bellasmadunivers.dk

Surdejspizza med hokkaido græskar og chorizo er en fantastisk lækker pizza. Den er lavet med 3 forskellige slags ost, og er sprængfyldt med smag.

Jeg har før nævnt det, men jeg ELSKER pizza. En god tynd pizzabund, med lækkert fyld og en masse ost går man bare aldrig galt i byen med.
Denne pizza er ingen undtagelse og blev utroligt lækker.

Sæsonen siger hokkaido græskar så jeg tænkte, at det var helt oplagt, at bruge det som fyld. Yderligere er pizzaen toppet med flødeost, svampe, chorizo, frisk mozzarella, parmesanost, hvidløg og rosmarin. Man kan vidst godt kalde det en luksus pizza.

Jeg har kastet mig ud i, at bruge surdej og det blev en kæmpe succes. Dog kan man også godt bruge gær, hvis man ikke har mod på, at bruge surdej. Det er et længere projekt med surdej, men hold nu op hvor bliver resultatet godt. Bunden blev helt tynd og sprød med lækre og saftige kanter.

Jeg har udover, at bruge surdej bagt pizzaen på et bagestål fra Diablo Steel. Det fungerede SÅ godt, og jeg kommer fra nu af aldrig til, at bage mine pizzaer på normale bageplader igen. Pizzaerne bliver super sprøde og er hurtigt færdige grundet det varme bagestål.
Bagestålet kan bruges til alverdens andet bagværk, som brød og boller. Jeg vil virkelig råde jer til, at anskaffe et bagestål hvis i går op i, at lave gode pizzaer og brød. Det giver altså bare et væsentligt bedre resultat! Jeg er sikker på, at i ikke kommer til at fortryde det. Et bagestål er også et godt bud, på et julegaveønske 🙂

Alt i alt er surdejspizza med hokkaido græskar og chorizo faktisk de bedste pizzaer jeg nogensinde har lavet. Så PRØV DEM!

Prøv også: Tortilla pizza med kylling og ricotta 


Ingredienser

  • Pizzadej
  • 340 g koldt vand
  • 3 spsk. aktiv surdej (5 g gær kan også bruges, men jeg synes surdej giver det bedste resultat)
  • 460 g Tipo 00 hvedemel
  • 15 g salt
  • Olivenolie (Til bøtten dejen opbevares i)
  • Topping
  • 1/2 hokkaidogræsker
  • 1 chorizo (200-250 g)
  • 1 pakke flødeost
  • 2 pakker frisk mozzarella
  • 150 g parmesanost
  • 1 håndfuld rosmarin
  • 400 g champignon
  • 3 hvidløg
  • Salt
  • Peber

Steps

  • Dag 1:
  • Step 1

    Kom alle ingredienserne til dejen i en skål og rør det grundigt med en røremaskine. Når dejen slipper skålens kanter, er den rørt nok. Det tager ca. 6-7 min.

  • Step 2

    Kom dejen over i en ren skål eller beholder og fold den så overfladen er pæn. Lad dejen stå på køkkenbordet i ca. 2 timer. Det gør at surdejen kommer igang. Herefter skal dejen sættes på køl natten over.

  • Dag 2:
  • Step 1

    Kom dit bagestål i ovnen ca. 45 min. inden pizzaerne skal i ovnen. Ovnen skal stå på den højeste temperatur. Hvis du ikke har et bagestål, kan du også bruge en bageplade. Dog bliver resultatet væsentlig bedre med et bagestål.

  • Step 2

    Kom dejen ud på et meldrysset bord og del den op i 4. Fold enderne ind, så det ender med, at de er foldet som kugler. Lad dem herefter hæve 30 min. på køkkenbordet. Forbered dine toppings imens.

  • Step 3

    Skær hokkaido græskaret ud i meget tynde skiver. Brug enten et mandolinjern eller en gulerodsskræller.
    Skær svampe og chorizo i mundrette stykker, riv parmesanost og skær det friske mozzarella i mindre stykker. Hak hvidløg fint og pluk rosmarin af planten.

  • Step 4

    Form pizzaerne med hænderne, ved at løfte en klump dej op og dreje den rundt. Husk at være forsigtig, så der ikke går hul i dejen. Dejen er meget elastisk så den former sig hurtigt. Kom dejen på et stykke bagepapir.

  • Step 5

    Smør din pizza med flødeost og top med de resterende ting. Husk at slutte af med salt og peber.

  • Step 6

    Kom pizzaerne i ovnen med bagepapiret og placér dem på bagestålet. Bagepapiret kan sagtens holde til at ligge på bagestålet og det gør det hele væsentligt nemmere. Pizzaerne skal bages i 7-8 min., men hold øje med hvornår de begynder, at se sprøde og lækre ud. Ovnen skal under hele proceduren, stå på den højeste temperatur.

SPAR 10% VED AT HENTE SELV. BRUG KODEN: SELVHENTER VED KASSEN Luk