Vi kan se, at ét af de spørgsmål, vores alle sammens Google ofte får er

“Hvor lang tid skal hjemmelavet pizza have i ovnen?”

Jer der kender os ved, at vi er et par hjælpsomme fyre, der ikke går af vejen for at hjælpe verden til bedre pizzaer, så vi er – som altid – klar med et svar.

Skal pizzabunden forbages?

En hjemmelavet pizza er de flestes favorit og håndterer man dejen, tomatsaucen, topping og osten godt får man en god pizza. Mange opskrifter anbefaler, at man enten forbager bunden med tomatsauce en 5-8 minutter på 220 grader for dernæst at lægge fyld og ost på indtil pizzaen er gylden – ofte en 5-10 minutter yderligere.

En klassisk fejl

Ofte tager det cirka 15 minutter at bage en pizza. Er du sulten, er det let at ”overfylde” sin pizza med alle mulige ingredienser, fordi der er lang tid til næste pizza er klar. Derfor ender du tit med en pizza, som bliver for våd, og så har du en slatten og dej-agtig bund. Meget langt fra den sprøde bund, du egentlig drømte om, og pizza går man altså bare ikke på kompromis med.

Hvad hvis vi bruger en pizzasten?

For år tilbage begyndte madnørder at bage brød og pizza på en bagesten. Det var et skridt i den rigtige retning og mange tog bagestenen til sig…..og den hjalp til at få gjort mange hjemmelavede pizzaer markant bedre. Pizzaen fik en sprødere bund og bagetiden blev reduceret, fordi pizzaen kom ind på en gennemvarm stenplade. Men pizzasten havde det med at knække eller de sprang på grund af fugt og temperaturforskelle. Vi har haft mange sten på samvittigheden og var jo lidt ærgerlig over ofte at skulle ud og købe en ny

Pizza på bagestål

Vi læste ”Modernist Cuisine” af Nathan Myhrvold, hvilket var med lidt naturlig skepsis. De forslår, at bage på stål – tykt stål – i stedet for bagesten! De skriver en masse om stålets overlegne konduktivitet i forhold til sten. Bogen er nørdet og det er vi også, så det måtte komme an på en prøve. Vi bestilte en stålplade hos den lokale smed og så gik vi i gang med at lave pizza.

Vi læste os til, at ovnen ikke kunne blive for varm. Ovnen blev derfor sat til 300 grader og stålet blev forvarmet i 40 minutter.

Hjemmelavet pizza i ovnen på kun 5 minutter

Sikke en forskel! Pizzaen blev perfekt! Pizzaen var efter fem minutter på 300 grader sprød, havde de leopardlignende forbrændinger, man kender fra en brændefyret ovn og vigtigst af alt: den smagte langt langt bedre. De mørke områder på bunden fik dejen til at smage helt anderleders nøddeagtigt end de almindelige (nu ret kedelige) pizzaer. Smagen er langt mere kompleks og vi var med det samme overbevist!
At pizzaen til og med kun skulle have fem minutter mod de normale 15 gjorde, at vi var 100 procent overbeviste om, at vi bevidnede en lille køkkenrevolution på trods af, at det ”bare” var en stålplade.

Summa sumarum, så skal en hjemmelavet pizza have 5 minutter på Diablosteels bagestål. Det gør en kæmpe forskel, da du nu kan lave ca 2-3 pizzaer på samme tid som før. Smagen bliver markant bedre, da pizzadej, tomatsauce og mozzarellaosten får en umami-smag af den stærke ledeevne bagestål har.

Vil du selv prøve et bagestål?

Vi har produceret to tykkelser: en family udgave, hvor opvarmingen tager en anelse kortere tid og “kun” vejer 6 kilo. Den er god til den almindelige husholdning med tre-fire personer. Så har vi PRO-udgaven der med sine 11 kilo er meget tung. Den ophober til gengæld en voldsom masse energi og er særdeles egnet til, hvis man bager flere brød og mange pizzaer i træk. Der er 49 kroners forskel, så der er en temperamentssag, om man er til den ene eller den anden. Læs mere om det her

Så hvor lang tid skal hjemmelavet pizza have i ovnen?

Vi siger 5 minutter, hvis du bruger et bagestål.

Så ser den ud præcis som den skal.

De bedste pizzaer på den bedste pizzasten

 

 

 

 

 

 

 

Hvis du bager din pizza på et Diablosteel bagestål i lige så lang tid, som du normalt bager pizza på en almindelig bageplade, så ser pizzaen sådan her ud. Diablosteel har ikke fået sit navn tilfældigt. Den bliver varm som ind i h……

Hvor lang tid skal hjemmelavet pizza have i ovnen