Bagestål fra Diablosteel

Flere søgeresultater ...

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Surdejsbaguettes på bagestål

OM OPSKRIFTEN

Diablosteel har været på inspirationskursus hos Meyers Bageskole og fik genopfrisket forskellige teknikker.
Husk, at du altid kan tage en lille beholder med et af Meyers bagerier og gratis få en surdej. Det er da service!

Vi bagte blandt andet surdejsbaguette, som smagte helt fantastisk. Vi fandt også ud af hvilken vigtig en god surdej spiller – både smag og tekstur!
De smager helt fantastisk godt. Det ER en krævende proces. Men efter du har prøvet det et par gange tænker du ikke så meget over det. Og er man alligevel hjemme er det hele besværet værd!

Vi tillader os at viderebringe den gode opskrift videre her:

img 6117 1920x1440 1

SURDEJSBAGUETTES

INGREDIENSER

150 g surdej
525 g vand
600 g hvedemel
150 g fuldkornsmel
23 g salt

FREMGANGSMÅDE

Brøddej – æltning og hæve
1. Bland 450 g vand (ca 30 grader) og surdejen i en røreskål.
2. Tilsæt mel, både alm og fuldkorn, og rør det sammen på lav hastighed 1-2 minutter. Salt tilsætter du først senere, så hæld den ovenpå dejen uden at blande den i. Glemmer du salt, bliver det ret kedeligt. Dæk dejen til med et viskestykke i 1/2 time.
3. Ælt dejen på røremaskinen på lav hastighed i 7 minutter og tilsæt så det sidste vand og ælt videre i 5 minutter. Dejen skulle meget gerne slippe kanterne på røremaskinen – hvis ikke så ælt lidt mere. Dejen skulle gerne være omkring 27 grader nu.
4. Hæld dejen over i en plasticskål. Dyp en hånd i vand (så slipper dejen lettere). Forestil dig, at dejen har fire “poler”. Vend nord mod syd, øst mod vest, syd mod nord og vest mod øst. Gentag en gang, så dejen er blevet vendt to gange.
5. Cirka hver halve time gentages proceduren over de følgende 3-4 timer, eller indtil dejen har forøget sit volumen med 30%.
6. Dejen kan nu bages, men smagen vil blive langt mere kompleks, hvis du sætter dejen på køl en 12-18 timer.

Formning
1. Strø lidt mel ud på dit køkkenbord og vend dejen ud derpå. Del dejen i fire stykker á 350 gram. Det er vigtigt, at de vejer det samme – så brug en køkkenvægt. Strø en anelse mel ovenpå de fire stykker og lad dem hvile i 10 minutter med et viskestykke over.
2. Stram dem op til baguettes. Her er video bare bedre end ord. I denne video vises både formning og hvordan snittene lægges korrekt:https://youtu.be/m08i8oXpFB0
3. Placer de formede baguettedeje på et stykke bagepapir lagt oven på en pizzaspade, og lad dem hæve yderligere 20 minutter. Spray dem med lidt vand og snit baguetterne som vist i videoen.

Bagning:
1 Forvarm din ovn og bagestål i 45 minutter på 250 grader. Det er vigtigt, at dejen får et varmechok, ved at den bliver overført til bagestålet hurtigt. Det gør, at dejen rejser sig. Vores kursusleder, Lars, sammenlignede det med, at vi også rejste os i en fart, hvis vi satte os på noget meget varmt. Det samme gør dejen med store lækre bobler inde i brødet til følge.
2. Efter fem minutter hældes en kop vand ind i ovnen for at skabe damp (med mindre du selvfølgelig har en dampovn) Skru ned på 230 grader og bag i yderligere 15 minutter eller ind til baguetterne er færdige.

MANGLER DU LIDT INSPIRATION

RELATEREDE OPSKRIFTER & INDLÆG

Kurv1
-
+
Subtotal
849,00 kr.
Gratis fragt på ordrer over 1.000,00 kr.:
Tilføj varer for yderligere 151,00 kr.: for at få fri fragt
Total
888,00 kr.
Fortsæt med at handle
1