Denne opskrift er simpel: Hæld alle ingredienser i røremaskinen. Rør på fuld kraft. Vent……. Bag!

Opskriften fik jeg af en kollega, som bruger bagestålet hver morgen – så hun er klart en superbruger. Smag Lottes lækre brød ved at følge denne opskrift:

Denne opskrift giver 2 store velduftende sprøde brød

 

 

 

 

 

  • 800 g. vand
  • 2 dl. surdej
  • evt. en tsk. tørgær eller en ærts størrelse almindeligt gær
  • 2 dl. yoghurt
  • 900 g. hvedemel
  • 200 g. grov Ølandshvede
  • 200 g. kerner (evt græskar og hvedekerner)
  • 100 g. chia-frø (disse frø har en fantastisk evne til at holde brødet friskt og fugtigt i mange dage)
  • 30 g salt
  • 2 tsk. honning

Det hele røres godt sammen og røres derefter i 10 minutter på røremaskinen eller indtil glutenprøven viser det er færdigt.

Smør en plastskål (ikke metal) med olie, læg dejen i og læg låg på. Lad den stå en time eller to i stuetemperatur, herefter i køleskabet en dag eller to.

Dejen tages ud på et meldrysset bord. Del dejen i to boller. Fold dem nogle gange. Spænd op til brød, drys mel over, dæk det med en viskestykke og lad det hæve på køkkenbordet i 2-3 timer.

Forvarm dit bagestål i 45 minutter på 250 grader og skru så ned på 225

Drys mel over brødene, rids dem i et flot mønster med en skarp kniv og bag i 1/2 time. Brug evt et stegetermometer og lad brødet bage til det har en kernetemperatur på 98 grader.

 

Mine otte årige drenge blandede ingredienserne og ridsede brødene. Og kunne de lide det?

JA, ABSOLUT!!!

Få dit bagestål her, så du kan kan lave dit eget lækre sprøde koldhævede surdejsbrød!

Du kan allerede komme igang idag. Se vores mest populære pakkeløsning her

 

 

 

 

 

 

 

Vi har valgt, at køre vores priser helt uden tillæg og fragtpriser. Det gør vi, da vi selv oplever en ærgelse over, at prisen pludselig stiger, når betalingen skal igennem.

Du kan yderligere spare 10% ved at hente lokalt i Haderslev og i København. Det er der mange der benytter sig af, og så er der altid tid til en lille snak om teknik og erfaringer.

De 10% skriver du ind i kuponfeltet ved betaling som “selvhenter”